Betaling og tilskud
Betaling for pladsen skal ske via PBS. Den første opkrævning sendes pr. mail, og herefter skal I selv tilmelde betalingen til PBS. Når tilmeldingen er gennemført, kører betalingerne automatisk.
Søskenderabat og friplads:
Søskenderabat samt hel eller delvis friplads søges hos kommunen. Er I berettiget til tilskud, bliver dette automatisk fratrukket vores opkrævning. I skal derfor kun ansøge om tilskuddet – resten håndteres automatisk mellem børnehaven og kommunen.
Manglende betaling:
Hvis betalingen udebliver, betragtes det som en opsigelse af pladsen. Inden da vil I naturligvis modtage en rykker, så I har mulighed for at få betalingen bragt i orden.